Ultralydsscanning

Hvorfor skal min tæve ultralydsundersøges?

Ved hjælp af ultralyd er det muligt at scanne tævens livmoder og på den måde fastslå, om hun er drægtig. Det er ved scanning desværre ikke muligt, at give et præcist antal på hvor mange hvalpe tæven er drægtig med.  Men man kan få et forholdsvis godt indtryk af, om der er tale om et stort eller lille kuld.

Senere i drægtigheden kan man benytte ultralydsscanning til overvågning af om hvalpene fortsat er i live og om de trives

Hvornår kan vi drægtighedsscanne?

Ultralydsscanning kan udføres ca. 28 dage efter sidste parring.

Hvordan foregår ultralydsundersøgelsen af hund?

Ultralydsundersøgelsen foregår hvor tæven enten ligger på siden eller står op, uden medicinsk beroligelse eller bedøvelse.

Hvis hunden har tæt eller kraftig pels, kan det blive nødvendigt at klippe pelsen på maven, for at opnå god kontakt mellem ultralydsscanneren og hunden, for at få et godt billede.

Er ultralyd til skade for tæven eller hvalpene?

 Ultralyd er smertefrit og uden kendte sundhedsrisikoer for tæven og hvalpene.