Både hunde og katte kan få livmoderbetændelse, men tæver rammes oftere end hunkatte.
Livmoderbetændelse ses oftest 1-2 måneder efter en løbetid. Når dyret er klar til at blive parret, er livmoderhalsen åben, og bakterier inficerer livmoderen. Hormonerne på dette tidspunkt i cyklus, sammen med bakterier, gør dyret syg.
I de fleste tilfælde forbliver livmoderhalsen åben og der kommer gult eller rødbrunt flåd fra skedeåbningen. Dyret vil slikke sig bagtil, drikke mere end normalt og være nedstemt. I nogle tilfælde er livmoderhalsen lukket og så er diagnosen ikke lige så oplagt, men kan stilles vha. ultralyd eller røntgen.
Den bedste behandling af livmoderbetændelse er en operation, hvor hele livmoderen og æggestokkene fjernes. Hvis livmoderhalsen står åben og dyret eksempelvis har dårligt hjerte eller af andre årsager ikke tåler narkose, findes der en medicinsk behandling, hvor man med et hormon, forsøger at tømme livmoderen samtidig med antibiotikabehandling. Desværre er succesraten på den medicinske behandling kun 43 % og problemet vil komme igen efter de fremtidige løbetider.
Hvis ens kat får p-piller eller hunden får p-sprøjter, for at udsætte løbetid, er der øget risiko for en livmoderbetændelse. Der er også øget risiko for brystkræft.
