Operation

Ofte er dyreejere unødigt nervøse forud for en operation, men risikoen i dag er ganske lille. Når dyr skal opereres, bliver det i vid udstrækning brugt samme procedurer som ved operationer af mennesker.

Inden en narkose undersøges dyret for at vurdere hjerte- og lunger og evt. tages en blodprøve for at vurdere andre organers funktion. Dertil kommer at dyret under narkosen og operationen bliver nøje overvåget.

Hvorfor undersøge en blodprøve inden operation?

Vi anbefaler at alle - men især syge samt ældre - dyr får undersøgt en blodprøve inden operation. Vi betragter hunde og katte som ældre, når de er over 8 år.

• Nyrer og lever Den medicin der anvendes til at bedøve dyr omsættes og udskilles i henholdsvis nyrer og lever. En blodprøve vil afsløre om dit dyr har sygdom i nyrer og lever. Vi benytter medicin, som  er mere skånsom for disse organer på dyr med kendte problemer.
• Infektion Man bør ikke operere dyr med infektion i kroppen, hvis operationen kan udsættes. En blodprøve kan afsløre om en patient har en infektion i kroppen, fordi antallet af hvide blodlegemer i så tilfælde er forhøjet.
• Koagulation Når man opererer er det vigtigt, at patientens blod er i stand til at koagulere (=størkne). Den funktion står blodpladerne for, og i en blodprøve kan man måle om antallet af blodplader er normalt.
• Uopdaget sygdom Heldigvis oplever vi sjældent problemer efter vi har opereret. Eventuel ikke symptomgivende sygdom kan dog blive fremprovokeret og give symptomer efter en narkose og operation, fordi dette er en belastning/udfordring for kroppens immunsystem.
• Sammenligningsgrundlag til fremover Uanset om der findes noget unormalt i en blodprøve eller ej, vil en blodprøve kunne fungere som et sammenligningsgrundlag for eventuelle fremtidige blodprøver.

Blodprøver udtages som hovedregel i forbenet på hunde og katte. Man barberer pelsen væk, lægger en elastik om benet, som får blodåren til at blive mere tydelig, og så stikker man en kanyle i blodåren, hvorfra blodet kan dryppe ned i blodprøveglassene. Bagefter sætter man et lille plaster på, så i bund og grund er det stort set som på mennesker.

Ingen angst eller smerte

Ved indlæggelsen får dyret typisk en beroligende og smertestillende indsprøjtning, så det videre forløb hverken er forbundet med angst eller smerte.

I forbindelse med bedøvelsen barberes som regel et mindre område på det ene forben, hvor bedøvelsesmidlet sprøjtes ind i en blodåre. Derefter lægges en slange i luftrøret, hvor dyret der igennem får ilt og narkosegas. Efter at dyret er vågnet fra bedøvelsen, kan det stadig være påvirket. Det kan medføre slingerhed og smårystelser, ligesom at dyret kan være meget træt. Men efter et døgn er narkosen som regel ude af kroppen.